Hej Turid

Jeg har en 4 årig nova scotia duck tolling retriever, som er «ulykkelig forelsket» for tiden i naboen løbske tispe. Han spiser ikke ret meget, klynker og vil ud, går frem og tilbage mellem dørerne og sætter næsen i bakken med det samme vi kommer uden for døren for at finde tispe. Alt dette er vel helt almindeligt for en slik hanhund?

Han er i midlertid også redningshund og jeg har for tiden problemer med træningen her. Han hører ikke efter og stikker af til andre hunde når vi går tur, jeg plejer at kunne kalde ham ind eller stoppe ham. Jeg regner med at det har en sammenhæng med det løbske tæve, selv om denne ikke er på træningspladsen.

Skal jeg bare være tålmodig ogvente til løbetiden er over? Eller kan jeg gøre noget? Han skulle jo gerne kunne arbejde selvom der er løbske tisper i nærheden.

Han er avlsgodkendt og står til rådighed for brug i avl. Han har gennemført en parring for godt et år siden. Kan jeg måske regne med at «problmerne» bliver værre, hvis han hyppigt bliver brugt som avlshund?

Jeg håber du kan finde tid til at svare mig.

Med venlig hilsen
Nanna

Svar fra Turid Rugaas

Har hunden din gjennomført en parring, så kan du være sikker på at han blir mye mere fokusert på løpske tisper, og det vil bare fortsette. Det er en veldig dårlig kombinasjon å trene redningshund, som krever konsentrasjon, og brukes i parring.

Du kan ikke forvente at han skal lære å takle dette. Det har med hormoner å gjøre og hormoner kan vi ikke bestemme over. Jeg tror du må tenke litt etter hva du egentlig vil, og hvis det er redningshundarbeid, så bør kanskje hunden din kastreres for å få tankene vekk fra tisper. Da kan du ikke bruke ham i parring.

Han vil også gjøre ganske dårlig arbeid som redningshund om det er det minste tispe-lukt omkring, og også en god stund etterpå, fordi stresset ved løpetidslukter forsvinner ikke med en gang. Det vil også ha helsemessige resultater, fordi det enorme stresset de er under så ofte og så lenge, vil gjøre at de kan bli syke, få plager av mange slag, og i noen undersøkelser som ble gjort for en del år siden, kom de fram til at ikke kastrerte hanhunder levde gjennomsnittluig 1,5 år kortere enn kastrerte. Jeg vet ikke hvor sant det er, men at de ofte får plager ser jeg jo.

Noen hunder plages mere enn andre. Den jeg har nå blir ikke særlig plaget av det, min tidligere hanhund var veldig plaget, og hadde jeg visst det jeg nå vet, så skulle han vært kastrert – for hans skyld.

Turid Rugaas