Hej
Jeg har to pragtfulde Border Collier (tæver) på 3 og 3 1/2 år. De er begge glade for mennesker (både voksne og børn) og virker ellers harmoniske.
Begge er blevet angrebet indtil flere gange af andre aggressive løse hunde mens de var i snor, og efter disse angreb er de blevet aggressive overfor andre hunde. Det er mest andre tæver de gør af, og hiver i snoren så det er svært at holde dem. De hunde de ikke kan sammen med, er ofte dominerende tæver.
Jeg tolker deres aggresivitet som angst for at de andre skal angribe, men jeg kunne godt bruge nogle råd til, hvordan jeg kan dæmpe dem, da det gør det besværligt at gå tur med dem når de ikke kan sammen med andre hunde.
Mine forældres hund (collie) kan de fint sammen med, samt som regel andre Border Collier.
Når de er til hundetræning kan den yngste sammen med de fleste andre hunde, men den ældste har problemer med flere af de andre, da hun ikke vil underlægge sig hvis andre vil dominere- måske hun er førerhund?
Venlig hilsen
Christa Larsen
Danmark