Kære Runar
Jeg var så heldig, at være en del af den danske delegation ved dit foredrag ved Vannaröd Slot i Sverige. Det var en stor oplevelse og store roser til dig for din fantastiske måde, at videregive et vigtigt budskab på.
Jeg færdes mest blandt jægere og med risiko for at blive beskyldt for at generalisere :-), er der nok kun få af disse, som læser og fordyber sig i litteratur om adfærd og ny viden om ulves og hundes adfærd.
De er praktikere, som skal have hunden til at fungere på jagten og bruger de metoder, som de har erfaret virker.
Specielt inden for stående fuglehunde især vorsteh-verdenen har det været den tyske træningstradition, som har været mest anvendt og dermed effektive og samtidig den, man som ny hundefører bliver ført ind i.
Eberhard Trumbler er oversat til dansk og måske netop derfor er det de bøger, som topper over listen over adfærdslitteratur hvis de overhovedet har læst noget.
Carl Tabel er ligeledes oversat til dansk og hans foretrukne afstraffelses disciplin er de såkaldte krybeture hvor hunden skal krybe tilbage til det sted hvor den gjorde fejl f.eks. hvis den er rendt efter en hare og ikke stopper på fløjten dirigeres hunden til at krybe medens man skælder ud og måske slår med en kæp så hunden bliver i sin krybende position. Formålet er demonstration af magt og hundens underkastelse.
Heldigvis er det ofte de ældre hundefolk, som praktiserer dette, men selve afstraffelses metoden sammen med det, at rulle hunden om på ryggen har sin rod i deres faste tro på, at dominans er den vigtigste faktor i træningen af en jagthund.
En afgørende myte blandt ejere af vorsteh er, at den blødere spanieltræning ikke er egnet for vorsteh, der er karakteriseret ved at være sværere at dressere fordi de er hårdere.
Efter at have set mine hunde blive mishandlet at mine tidligere træningskammerater fordi jeg ikke kunne få mig selv til det og fordi jeg troede, at det var den eneste måde, hvorpå man kunne få hunden til at lystre på lange afstande og med meget vildt omkring hunden – så er jeg da heldigvis kommet til den erkendelse at jeg ikke ønsker at træne på den måde længere.
Men hver eneste dag kommer dilemmaet snigende mellem det jeg har set virke i praksis og min grundlæggende holdning til, hvordan man bør behandle en hund. Min træning er gået i stå og løser ikke de problemer som mange jægere har: En hund, der render efter vildt og jager for sig selv.
Der er 2 scenarier:
1) Hvalpen udsættes ikke for vildt før den er trænet færdig dvs. at den trænes gradvist op med mere eller mindre gode metoder og den får aldrig lov til at rende frit uden, at den er under kontrol. Den kommer først med på jagt når den er færdig dresseret og aldrig med på store fællesjagter de første 2 år.
Denne træningsform praktiseres primært af de meget erfarne og målrettede jægere/skytter, som sjældent har deres hunde som familie hunde, men i hundegård hvorfra hunden kun kommer ud når den skal trænes se f.eks. svenske Sten Christofferssons videomateriale om træning af Spaniels.
2) Hunden vokser på i et normalt hjem hvor hunden er familie hund, den går med på tur og manden i huset, går til lidt træning i den lokale jagtforening. Hunden får lov at jagte fugle i haven og render måske løs på lufteturene hvor den har mulighed for at finde vildt og rende efter. Den kommer med på jagt meget tidligt og pludselig har vi en hund som ikke er til at styre. Den render efter harer, den render efter fasaner, den jagter for sig selv, kommer ikke når man kalder og stopper ikke når man fløjter stop.
Der skal så få oplevelser til så er løbet kørt og man har en hund som ikke fungerer på
jagten og ikke er til at styre, uden snor, i hverdagen.
Manden bliver sur og så kommer de grove metoder i brug. Måske el-halsbånd som for
nogen er et bedre alternativ end at hunden bliver kørt over af en bil.
Jeg kan godt forstå, at dominans bliver kodeordet. Hvad skal disse mennesker stille op, som aldrig har lært andet og selv de som har lært andet (inklusiv mig selv) har jo ikke løsningerne til, at få en hund til at lade være med at rende efter en hare, rådyr, fasan eller kanin uden, at fortælle hunden med store bogstaver at det vil jeg IKKE at den gør og det er FINAL.
De fleste har kun den ene hund, de har betalt 6000-8000 dk kr. for den. Børnene elsker den og fik de en anden ville det gå lige dan for de ved ikke bedre.
Folk som ikke bryder sig om jagt vil ryste på hovedet og mene at jægere ikke er rigtig kloge og at de skal lade være med at bruge hunden til jagt. Vejlede ved at man skal tage hunden ud af situationen, give dem en masse opmærksomhed på den rigtige adfærd.
Det er ikke et alternativ i den virkelige verden. Jagt er forstærkende i sig selv ikke den bedste godbid i hele verden, kan erstatte det at rende efter en fristende fasan i flugt. De der tror, at man kan udslukke en tændt jagt adfærd ved ikke, at udsætte hunden for vildt i en periode, er snak fra munde, der ikke har set hvad tændt jagtadfærd er.
I Danmark et det ulovligt, at gå på jagt uden en hund, der kan apportere dvs. danske jægere er de eneste mennesker i DK som ikke kan vælge om de vil har hund eller ej hvis de vil gå på jagt SKAL de have adgang til en apporterende hund.
1000-vis af hunde lever sådan et liv og jeg ville så gerne kunne komme med et alternativ til disse mennesker og til mig selv ! Det handler også om sikkerhed for hunden og for trafikanter. Her DK udøves jagt ikke højt oppe på fjeldet men på marker og skove, som støder op til meget trafikerede veje.
Så kære Runar.
1) Kender du til mennesker i dit kæmpe store netværk – worldwide, som med en saglig og realistisk indgangsvinkel, kan diskutere disse problemstillinger og vil du være villig til at henvise mig til dem ?
Måske endda folk, som har erfaringer med jagthunde og som er anerkendte for det.
2) Har du henvisninger til litteratur ud over de meget interessante artikler i Canis som diskuterer og måske dokumenterer passiv/aktiv underkastelse, rusk i nakken mv.
Senest i går aftes havde jeg en diskussion med en person der hævder at når du f.eks. understreger at der er tale om aktiv underkastelse så har du ikke belæg for det og at det kun er en teori.
Jeg er klar over at holdninger skabes at de øjne der ser og netop denne person har intet vundet ved, at få en ny opfattelse af dominansen betydning for opdragelse af hvalpe og hunde generelt.
For ham er dominans, dominanstræning fuldstændig essentielt for hans træning igennem 25 år og hans grundlag falder væk, hvis han må se i øjnene at du har ret. Han vil til enhver tid mene, at ny forskning ikke er dokumenteret og at bøger der er 30 år gamle viser vejen til sandheden.
Han ønsker jo, at hvalpen skal blive bange for derved bedre, at kunne styre den. Han vil være ligeglad om hvalpen ruller selv eller om det er tæven der gør det. Hans påstand vil være, at kun ved angst/udøve dominans kan vi styre jagtadfærden.
Han og mange andre anvender teorier, som passer til deres adfærd og retfærdiggør deres handlinger i stedet for at være ærlige omkring deres metoder at de anvender dem fordi de virker og ikke fordi ulven gør det samme. Et hyklerisk bedrag !!! Men det ser ikke pænt ud hvis der ikke er en faglig/etologisk begrundelse og de behøver ikke at få dårlig samvittighed over for hunden så længe de fornægter sig ny viden.
Jeg kunne være ligeglad men faktum er, at netop denne person sidder centrale steder i dansk jagthundesport og har stor indflydelse på hvilke holdninger, der skabes på det område i Danmark.
Jeg håber at du vil tage dig tiden til at svare og jeg vil se frem til det !!
Med venlig hilsen
Anja Ylönen
e.mail: anja.y@mobilixnet.dk