Hej igen
For det første takker jeg for dit svar,samt deres intrasante hjemmeside.Da jeg føler at der lige som manglede nogle oplysninger i mit spørgsmål skriver jeg igen.
Du spurte hvor gammel hun var,hun blir 3år til juli da vi hentede hende ville hun ikke så gerne med os,hun virkede en lille smugle skræmt da vi så kom hjem skulle jeg nærmest lokke hende for at komme ind i huset.Hun havde da vi fik hende bide mærker i hendes pels,så jeg tror der er en af de andre hunde der har haft fat i hende.
Da jeg læste et af de andre spørgsmål svarom en hund som slikker sin pote kunne jeg genkende det fra min egen hund det gør hun nemlig også.
Flere af dem som jeg træner sammen med mener hun blot ikke er født med så mange drifter,det er der vel også forskel på?Det som jeg har i mine overvejlser er om det ikke er synd at presse hende til noget som sansynligvis ikke kan føre til noget,i stedet blot lade hende gå som famile hund for det skal ikke være noget hun skal gøre fordi jeg gerne vil nå noget med hende,men at det lige som hun syntes er sjovt.
Hun har da heldig vis rettet sig meget og det er min opfattelese at hun er glad for os.
Det kan være at jeg lige skal nævne at det hele lige som forstærkes under løbetid.
Jeg kender en som på et tidspunkt havde avls sam-
arbejde med den kennel hun kommer fra han lagde prøver på deres hunde,han siger at det højst sansynlig er netop den måde denne kennel holder hunde på der er problemet.
Jeg har nogle steder læst at visse tæver kan have homonelle problemer,kunne det tænkes da hun et stykke tid efter løbe tid får det som vi kalder falsk graviditet?
Hilsen Helle/på forhånd tak

Svar fra Turid Rugaas

Det er helt riktig av deg at du ikke vil presse henne til noe hun ikke liker. Hun trenger tid, og må finne ut av ting selv. Det beste du kan gjøre er å prøve å lese henne og se når hun ikke føler seg vel, og få henne ut av det. Rose og oppmuntre henne når hun viser interesse for noe, er nysgjerrig osv, men ikke lokke henne til det.

Hun kan ha hormonelle problemer, men det er bare en liten del av det. Hun har nok andre årsaker til sin angst. At hun trives med dere er godt, og la henne så bare få tid på seg til ting. Går du på trening med henne ? Er du sikker på at hun liker det ? Hvis hun ikke er glad for det, så slutt. Det kan ofte være altfor mye for en slik hund.

Hun trenger vennlighet og kjærlighet, nærkontakt og å føle seg trygg, og du må være den som lager trygghet for henne. Ikke gi oppmerksomhet på redsel eller usikkerhet (ikke snakke til, ikke se på, ikke ta i). Ikke press henne til noe. Er det noe hun liker å gjøre, så la henne få gjøre det.

Jeg vet fortsatt altfor lite til å kunne gi noen direkte konkrete råd.

Turid Rugaas