Jeg fik min schæferhund da hun var 9 mdr.hun var
meget præget af flytningen, men rettede sig lidt op efter et par månder.Hendes prægnings periode var nok ikke den optimale da hun kom fra en kennel
med mange hunde.Jeg havde forventing om at kunne lade sig gøre at få en prøve på hende, og få hende avlskåret, men jeg har fundet ud af at det nok næsten er for stor en opgave.
Det virker på mig som om at hun ikke kan lide komandoer,så dukker hun sig gå i afviger adfær,da hun er er meget glad for mad bruger jeg godbidder
så retter hun sig også,men så snart jeg gemmer dem er den gal igen,selv om jeg bevæger mig meget,
opmunter,roser, leger bold,alt er forsøgt.
Hun er elleres meget sammen med os og for det meste med når vi tager i byen.
Hun kommer meget omkring,så som ind på strøget i århus,ned til stranden+skoven,kort sagt hun få meget motion.
Hjemme går hun i hunde gård nå vi er på arbejde,sover i soveværelse om natten,når vi er hjemme er hun inde.Tror du deter medfødt angst eller er det kommet i hendes prægning?

Svar fra Turid Rugaas

Det er ingen angst som er medfødt, det er noe de lærer av erfaring, og alt som læres av erfaring kan avlæres. Noe er sværere enn annet, men det meste kan det gjøres utrolig mye med. Jeg synes dere overdriver veldig med å ta henne alle steder og gjøre veldig mye med henne. Hvor gammel er hun egentlig ? La henne få tid på seg. Store folkemengder er det verste dere kan ta henne til, mye mosjon vil bare skape stress og i det hele tatt tror jeg dere har gått alt for fort fram.
Dette er noe som vil ta noe tid, men hun må få tid til å finne ut av ting. Hun blir helt sikkert en fin hund med tiden, hvis en går gradvis fram og lar hunden bestemme hvor mye hun tåler og føler seg vel med,.

Jeg kan ikke gi nærmere råd så lenge jeg vet så lite om dere og hunden, men alle slags treningsråd og lign. vil gå på gradvis tilvenning og la hunden få finne ut a ting litt etter litt.

Turid Rugaas