Vores lille Toller tæve hvalp på næsten 12 uger hænger/bidder konstant i halsen på vores Toller tæve på 2 år. Problemet er fra vores perspektiv, at den voksen tæve ikke selv siger fra til hvalpen og nu har den lille så bidt hul i halsskinnet på tæven. Vi har selvfølgelig været ved dyrlægen og fået noget penicillin og noget smørelse til såret… En virkelig ulykkelig situation for hvalpen gør jo blot, hvad der er naturligt for hende… og det gør den voksne tæve jo også.

Vores tålmodighed hører op længe før den voksne hunds så vi er begyndt at sige fra til hvalpen på den voksne hunds vegne, selvom vi håbede, at den voksne hund selv ville sætte hende på plads, men ak nej heller ikke med dette åbne sår på størrelse med en femkrone siger den voksne tæve noget til hvalpen. Hun sender blot hvalpen en masse dæmpende signaler, som hvalpen tilsynelandende ikke opfatter.

Den voksne hund er meget rolig og omgængelig af natur. Hun er god til at bruge sit sprog herunder de dæmpende signaler så hun kommer aldrig i «brok» med andre hunde. Hun mangler måske lidt selvtillid specielt i denne situation, hvor vi har bragt en lille hvalp ind på hendes fredede domæne og som hun oven i købet skal dele vores opmærksomhed med. Vi forsøger at gå ture med dem, træne med dem med videre hver for sig og sammen. Vi forsøger også at øge den voksne hunds selvtillid via agility træning og svømmeture med træningsmomenter.

Så for at få den voksne hund lokket ud af busken og opfordre hende til at sige fra til hvalpen tænkte vi om det ville hjælpe med nogle specifikke selvtillidsøvelser eller har du et bedre forslag. Vi går også til hvalpemotivation med hvalpen og lige lidt hjælper det.

Hvalpen er en rigtig lille bandit, som hvalpe nu engang er. Men hun er noget mere aggresiv end den voksne nogensinde har været. Hun gør, knurre piver = tigger om opmærksomhed, når noget ikke passer hende, når hun leger, når hun opfordre til leg med mere. Vi forsøger at stimulere hende mentalt ved ja/nej øvelser, sit, dæk, rulle, søge øjen kontakt, søge godbidder med videre.

Når vi siger fra på den voksne tæves vegne forsøger den voksne tæven at dæmpe os ved at vende sig væk eller ignorerer os på anden måde for eksempel kan hun også finde på at løbe i skjul under sengen eller lignende steder. Vi mener det ville være bedst og mere virkningsfuldt om tæven selv sagde fra til hvalpen så hvad skal vi gøre?

Vi har læst din bog «På talefod med Hunden» men syntes ikke rigtigt at kunne finde nogen løsning på problemet heri. Håber du kan hjælpe os?

Men venlig hundehilsen
Maria & Søren

Svar fra Turid Rugaas

For det første er ikke boken min ment å være noen problemløsnings-oppskrift, så du vil ikke finne «løsninger» der.

Denne tæven er helt normal – så lenge valpene er så små, har de «grønt kort» og kan gjøre omtrent hva de vil uten at voksne tar igjen. Tæven blir derfor redd når dere kjefter på valpen. Det er derfor hun demper dere. Valper lærer tidlig bitt-hemming, og siden denne valpen tydeligvis ikke har bitt-hemming, så kan det tyde på at dere har fått den for tidlig (før 9 uker). De lærer bitt-hemming fra ca 6-12 uker, og det bør de lære av sine egne.

Det hjelper ingenting å kjefte på valpen. Å være sammen med andre hunder kan være bra, men ikke hvis de andre er mindre og kan bli skikkelig plaget av den.

Jeg lurer på om dere aktiviserer valpen altfor mye – det kan høres ut som det, og da kan det være årsaken til at den er så urolig og vill. Overaktivisering er absolutt ikke bra for så små valper.

Beskytt tæven. Sett opp en grind i en døråpning f.eks., så de er på hver sin side, og hun kan få være i fred, uten at det blir kjefting og oppmerksomhet på atferden fra deres side. Trapp kraftig ned på aktivitetene, og la valpen få være valp – ta den ut på korte små turer (10-15 minutter) i forskjellige miljøer og la den få oppleve nye lukter og andre inntrykk i rolig tempo – det er bra for den på dette tidspunktet. La den treffe andre hunder, men ikke i form av kamuflert kurs, hvor dere trener lydighet osv, men hvor dere går tur sammen, og valper og voksne hunder er løse og kan lære sosiale ferdigheter. Min erfaring er at de fleste valpegrupper er rett og slett lydighetskurs, og det har ingen hensikt i den alderen. De sosiale ferdighetene er mye, mye viktigere.

Det har ingen hensikt å trene tæven mere, da dette ikke har noe med selvsikkerhet å gjøre. Hun blir da vel sliten nok av valpen, skulle jeg tro.

Kanskje en lekegrind i stua kan være løsningen – da er valpen i nærheten av dere, men kan ikke plage noen. – Og pass endelig på at ingen gir hunden oppmerksomhet på denne atferden, da blir den ihvertfall verre.

Turid Rugaas