Hej!
Jeg har en labrador tæve på 9 mdr. som jeg har trænet med klikker i hverdagslydigheden. Specielt gå pænt i snor og at gå løs har klikkeren været uundværlig i! Resultatet er at hun går pænt i bånd og ikke løber særligt langt væk, når hun er fri. Hun tager kontakt ved syn af joggere, cyklister, andre hunde (på afstand) og mennesker til fods. Jeg er meget tilfreds, men har dog et par små problemstillinger:
– indkald har jeg svært ved at træne, da hun stort set altid er lige i nærheden. Jeg vil gerne have associeret mit indkalsord med høj fart, og det kommer der ligesom ikke så meget af, når hun ikke er længere væk….resultatet bliver, at jeg max kan øve indkald 1 -2 gange i løbet af en tur, hvis jeg er heldig. skal jeg koble indkaldsordet på lavere fart, blot for at få det trænet?
– Jeg har et ønske om at lære hende slet ikke at løbe til andre hunde, medmindre hun har fået «værsågod» – er det for overdrevet kontrol-freak agtigt? Det er i hvert fald svært at gennemføre i praksis, når de andre hunde er på vej hen til os. Jeg bruger lang line, og hun kan tydeligt mærke forskel på om hun har den på eller ej….Når hun ikke har den på, gør hun som det passer hende en stor del af tiden (løber til andre hunde, hvis de ikke er for langt væk)
Hvilke regler foretrækker i selv at sætte i forhold til andre hunde? -Evt. afstandsgrænse?
Jeg bruger pølsestykker, stegt lever, kylling, ost mm. som godbidder, når hun er løs (skal være ekstra godt for ekstra svært) og hendes tørfoder når vi bare går pænt i snor. Alle hunde vi møder på vores ture er ellevilde med mine lommer….men min egen hund er halvlunken….kan hun være for vant til «the good stuff»? Også selvom jeg har vekslet godbidder og kun bruger det rigtigt lækre, når hun er løs? Har i oplevet en sådan devaluering af godbidderne? – Det skal lige siges at hun er super slank og aldrig får mad i skålen!
Tak for jeres super blad og hjemmeside!
Katrine