Hej Turid Rugaas.

Jeg har en cairn terrier på 6 år, som er en ikke-kastreret han! HAn er meget selvstændig, hvilket denne race jo har ry for at være, og stikker af!
Vi vil gerne anskaffe en berner sennenhund, denne race er en hyrdehund, som jo ikke er selvstændig.
Jeg vil høre om det er klogest at vælge en tæve eller hanhund? Lige meget hvad bliver den kastreret! Hvilken inflydelse får kastretionen på hundes temprament og sind / andre bivirkninger?
Jeg kunne desuden godt tænke mig at vide om berner sennen ogs¨vil blive selvstændig når den bor sammen med en selvstændig hund – selv om den trods alt ikke er det fra naturens side?

Håber at høre fra dig!

Hilsen Sabrina HAnsen!

PS: undskyld jeg ikke skriver norsk, men jeg er dansker 🙂

Svar fra Turid Rugaas

Alle hunder kan lære seg til å stikke av hvis de får sjansen til det, det vil si gå løse ute uten hegn. Hanhunder kanskje mest, de stikker av så fort de får tævelukt i nesen. Alle unghunder har perioder med utferdstrang og utforskningstrangi, og vil ta seg turer hvis de får sjansen til det. Dette har ikke bare med selvstendighet å gjøre, det har også med å få anledning til det, og lære seg at det går an.

Tæver holder seg mere hjemme, men de første årene bør du passe på at hunden ikke kan stikke av – det er altså et praktisk spørsmål også. Dernest må du arbeide med å øke tilhørigheten til hunden din, og bygge på et godt forhold samt lære hunden din en god innkalling, f.eks.

Jeg kan ikke gi deg så mange informasjoner om kastrering, da det ikke er vanlig her i Norge. De endrer seg så vidt jeg kan se, og som alle i utlandet forteller meg, IKKE. De blir litt roligere, men kan jobbe like godt. De streser seg bare ikke opp så mye. En ulempe kan være at intakte hanner kan «mobbe» kastrerte hanner – det hender de blir helt fiksert på den kastrerte, og kan oppføre seg helt forelsket. Noen andre endringer tror jeg neppe du får på hunden.

Turid Rugaas