Hanhunde >< løbske tæver

Hej Runar

Jeg træner redningshunde og støder ind imellem på problemer med hanhunde som ikke kan koncentrere sig når visse tæver er tilstede (naturligvis værst omkring løbetider, men også generelt). Hanhundene vil hen og snuse tæverne bagi og også gerne op på ryggen af dem.

Dette skaber ofte en meget frustrende situation for hundeejeren. Træningen lykkes ikke fordi hanhunden smutter hen til tæven. Jeg synes, det er meget vanskeligt at anvende «negativ straf» i slike træningssituation. Idet det for hanhunden oftest ikke spiller nogen rolle, at man tilbageholder den belønning, den skulle have haft for at udføre øvelsen korrekt. Den får jo i princippet en kæmpe belønning for at løbe til tæven.

Nu kunne man jo tage hanhunden i snor, men det løser ikke problemet.
Mange anbefaler kastration af sådanne hanhunde, dersom de skal bruges som brugshunde. Er det efter din mening eneste mulighed eller hvordan forholder du dig til denne «problematik».

Jeg håber, du har tid til at give dit bud på hvordan frustrede hanhundejere kan løse dette.

Venlig hilsen
Nanna Vester

Svar fra Runar Næss

Hei Nanna,

jeg tror absulut ikke kastrasjon er ENESTE mulighet, men det er en legitim og god mulighet som kan hjelpe pa problemet. Det forutsetter at hunden blir kastrert i relativt ung alder, og at kastrering ikke ikke gjoeres «i stedet for trening» – men i TILLEGG til lydighetstrening! Det er fullt mulig a fa en sa god lydighet pa mange hunder at de IKKE stikker efter tispene, men det stjeler selvfoelgelig enormt mye av den tid dere egentlig skal bruke til a trene soek, og det er ikke oenskelig. Sa da blir spoersmalet; skal vi trene lydighet eller skal vi trene redningshunder?

Alle foererhunder for blinde er kastrert, og svaert mange aktive brukshunder er kastrert.
Gjor dette dem til darligere hunder?
Gjoer det oss til darlige trenere?

Jeg tror ikke det. Jeg tror den hundeforeren som kan fa frem den beste ekvipagen har den beste hunden og er en meget god hundetrener. Hvordan man oppnar dette malet vil vaere forskjellige, men jeg ville ikke la noe komme i veien eller vaere uproevet for a oppna det. Til det er en god redningshund alt for viktig for oss alle.

Men avgjorelsen er din 😉

Lykke til videre med treningen – jeg setter stor pris pa det arbeidet du gjoer!

Mvh,
Runar