Hej!
Jeg har overtaget en 3-årig slædehund (han) som stresser så snart der sker ting omkring ham, ude og hjemme.
Han har stået i hundegård -hos opdretteren- indtil han var 9mdr, sammen med sin mor og/eller far.
Hans forfædre har været brugt og avlet målrettet til løb i flere generationer, så en del stress er nok arvelig betinget.
Jeg har 4 andre hunde, som han er sammen med dagligt. Han bliver tilmed stresset af samvær med højereranggerende hanhund, (det fungerer dog fint) hvorfor han også tilbringer tid alene i huset.
Han er OK med andre hunde og mennesker, medmindre han bliver direkte truet/angrebet = da forsvarer han sig, og mister let overblikket over situationen.
Jeg har klikkertrænet ham, og taget ham med i skoven, byen og på træningsplads. Har klikket ønsket adfærd = ro. Er ENDELIG nået dertil at jeg kan træne/holde kontakt i alle situationer, undtagen når der er byttedyr i nærheden.
I ikke-stressede situationer er lederskab, motivation og indlæringsevne OK.
Problemet er, hvis jeg IKKE beskæftiger mig med ham, bare ti sekunder, og der sker ting omkring ham, da skriger han, og skraber i jorden. Det er som om han ikke kan håndtere de mange indtryk samtidig, og går i stress. Hvis jeg træner med ham, ser han faktisk ikke andet end mig. Tidligere var det værre: da sprang han rundt, brølede og flåede i linen. Har i få situationer anvendt aversiver i form af vand: adfærden blev omdirrigeret til skrigen, skraben. (så det droppede jeg igen).
Tror du, at jeg kan komme videre med at lære han at håndtere sin stress, og hvordan?
Jeg er selv instruktør i hundeskole, og er frustreret over ikke at kunne bruge ham til at demo øvelser med, da han kan rigtig mange ting under ikke stressede forhold.
Hundevenlige hilsener
Birgitte & Flint