Hej Turid.
Jeg har en herlig cocker spaniel-han på 6 år. Vældig godt gemyt og ganske dygtig. Han har været om af agility, en god del lydighed (til og med kl 3) har taget spanielklubbens dressur 1 og 2, og har det senest år arbejdet ivrigt med spor, feltsøg og rundering. Han er jo ikke nogen gammel hund og langt fra færdig. Han er meget tæt knyttet til mig, og stryger ret forbi resten af familien. Han er med mig stort set med mig alle vegne. Han sover i samme rum som jeg.
Nu er der et kuld hvalpe efter hans søster og en meget udmærket han, og jeg er meget fristet af at få en hvalp(HAN) derfra; men jeg er usikker på, hvad jeg kan forvente. Jeg har haft flere hunde,men aldrig mere en een ad gangen.
Vil den gamle hund blive frygtelig jaloux?
Kan jeg bevare den gode førerkontakt til den gamle?
Kan jeg få en lige så god kontakt til den nye, eller vil den knytte sig til artsfællen frem for mig?
Vil det blive sorg eller glæde?
Venlig hilsen Lene

Svar fra Turid Rugaas

Fordi det her er snakk om følelser, så er det ingen som kan si akurat hvordan noen av hundene vil føle det, eller hvordan det vil gå. Vi kan anta en del ting, det er det hele.

Stort sett vil en såpass gammel hund bli en utmerket fars-figur for den nye valpen, og vil oppdra ham og passe på ham. Hvis din eldre hund er grei med valper ellers. Det bør du helst vite litt om. Skal de bo i samme hus, og ha konkurranse-situasjoner rundt seg (mat, vann, leker, soveplass, trange steder, oppmerksomhet) så bør din eldste ha gode sosiale egenskaper. Her hjelper ikke lydighet noe som helst.

Du bør være oppmerksom på at å ha 2 hunder som du skal gjøre ting med, så vil det kreve ,minst det dobbelte av arbeid. Tur hver for seg (ihvertfall det første året), trening hver for seg. Din eldste hund kan, hvis han liker all denne treningen, kunne bli ganske deprimert når du gjør ting med den andre. begge skal ha sine behov tilfredsstilt, og det kan bli ganske mye å passe på. Er den ene vant til å ha din fulle oppmerksomhet, så kan det bli vanskelig å måtte dele den plutselig.

På den annen side har hunder godt av å være sammen, så sant de får forholdene lagt til rette for dette. Noe problemer vil du kunne oppleve når yngstemann kommer opp i voksen alder, men har den eldste fått lov til å være farsfigur og oppdrager, så pleier det å gå bra. De skal være opptatt av hverandre, så du må også innstille deg på å måtte dele din hund med en annen. Det bør du akseptere.

Det er alltid både negative og positive sider ved et flerhund-hold, men det viktigste er at din hund trives med en ny i familien, og at du er innstilt på mer-arbeid og hensyn til dem begge to. Jeg selv foretrekker å ha flere hunder samtidig, men må også da innstille meg på mere arbeid, og ta hensyn til begge/alle.

Turid Rugaas