Kære Turid Rygaas.
Først vil jeg sige tak for dine mange gode svar her på siderne.

Problemet med min hund er at hun nogle gange gør ad fremmede mennesker. Det er ikke bare et lille bjef, men virkelig høj gøen, som et maskingevær.
Men det kan være du først skal have vores historie.
Hunden hedder Sheila og er en lab/golden blanding. Jeg overtog hende som omplaseringshund 11 mdr gammel. Hun er nu snart tre år. Forrige ejere var ældre mennesker og havde svært ved at styre hende. Mest pga manglende beskæftigelse vil jeg tro. Hun er sød og rar og meget kærlig og glad for de mennesker hun kender. Hun bliver dog nemt stresset og derved meget vild og lidt voldsom. Hun er også meget følsom over for kropssprog og læser min og andres sindstemning meget hurtigt. Hun ved hurtigere end jeg selv hvornår jeg er sur eller træt, hvilket stresser hende. ( naturligt nok) Problemet viste sig allerede kort tid efter at jeg havde fået hende( måske derfor tidliger ejer ville af med hende?) Hun begyndte med kun at gø ad mennesker der var bange for hunde, og derved stod stille og stirrede på hende. Alle andre mennesker hilste hun glad på. Hun trækker sig heller aldrig væk, men går hen til alle. HUn sprang dog meget op ad folk, vilket jeg prøvede at begrænse ved at sige nej. Jeg kan efter hånden sagtens se hvordan problemet har udviklet sig. For meget «nej», ikke tid nok efter omplassering til at falde til, For mange stressende aktiviteter, jeg har kort og godt ikke været særlig klog. Men det er jeg heldigvis blevet siden.

Jeg har nu arbejdet på problemet i halvandet år, og det går hele tiden fremad. Da det var værst stirrede hun på næsten alle mennesker hun gik forbi på gaden og stivnede eller gøede hvis der var nogen der ville klappe hende. Det skal siges, at når hun gør springer hun op og gør folk lige ind i hovedet. I bussen og fremmede steder inden dørs har det aldrig været et problem.
Jeg har prøvet meget, men hovedsageligt begrænset hilsning på fremmede, andet end i bussen hvor hun gerne går hen og lader sig klappe af andre. Gæster hjemme har jeg først ladet hende hilse på når hun er faldet til ro igen( større sandsynlighed for gøen når hun er stresset.)Tager hende bare i snor og ignorerer hende. Så er det som regel gået godt bagefter. Hun kan mange gange nu selv tage imod gæster, hvis det er nogen hun kender lidt. De sidste 4 mdr kan jeg kun komme i tanke om 3 episoder hvor hun har gøet, og alle gange var hun i forvejen meget stresset op og usikker.
Hvis ikke jeg passede sådan på, og havde et øje på hver finger havde der måske været flere.
HUn for lov at hilse på flere mennesker nu, og hvis jeg kan se at hun begynder at stivne, afleder jeg hende ved at smide nogle godbidder på jorden, det er som regel nok til at bryde isen, og hun slapper af igen. Er det en god fremgangsmåde.?
Jeg undrer mig over at hun næsten aldrig lovrer(halesvingning)til fremmede. Hun snuser til deres hænder, tøj og mund, men halen hænger slap ned, hvis det går godt altså, eller er den høj og stiv. Hun viser heller ikke andre tegn på interesse, dæmpning eller venlighed. (står stille selvfølgelig men?) Jeg bliver usikker på om hun nu vil være venlig, eller hvad hun vil, når hun bare står så passiv. Skal jeg prøve at stole på hende og lade være med at aflede hende? ER det andet jeg kan gøre, for at gøre hende bedre til at hilse på folk på gaden?
Jeg ved det blev lidt langt, men synes du skulle have et billede af situationen.

PÅ forhånd tak for svar.
Nille og Sheila

Svar fra Turid Rugaas

Det første jeg vil si er at du bør få litt privat hjelp av noen. Nå har jeg utdannet en del hundetrenere i Danmark, og hvis noen av dem bor i din nærhet, så vil du bedre kunne få hjelp av dem, enn det jeg kan gi deg pr brev. Kontakt meg privat, turidrug@frisurf.no
så skal jeg se om det finns noen der du er.

Ellers er dette et tilfelle det er meget vanskelig å forestille seg uten å ha snakket mye mere med dere, og sett hunden. Jeg trenger å vite mye, mye mere om dagligliv og mosjon og slike ting. Siden hunden tydelig er stresset, så må noe i hundens dagligliv gjøre den stresset, og det må en prøve å finne ut av.

De tingene jeg ser umiddelbart blir feil, er f.eks. afledning. Det er det samme som å belønne hunden for dens atferd, så det er helt ubrukelig hvis du ønsker å få dette vekk..

Det andre er at du lar henne gå bort til folk, siden det tydelig er for mye for henne. Ikke la henne komme så nær, la henne se folk på avstand, og ikke la dem komme og klappe henne. Den treningen må en ta senere. Hun skal ikke i første rekke lære å hilse, hun skal i første rekke lære å ikke bry seg, fordi det ikke er noe hun behøver å ordne opp i.

Det kan høres ut som har fått litt for mye ansvar i slike situasjoner. At hun ikke logrer betyr sannsynligvis at hun er meget anspent, og da skal hun få slippe å ta noe ansvar – det skal du ta.

Dette har ikke noe med å stole på hunden. Hun er usikker, engstelig, og stresset hennes får henne til å overreagere i nær-situasjoner. derfor skal du sørge for at hun ikke kommer i nær-situasjoner foreløpig.

Pass på hva du gjør med henne i løpet av dagen, mosjon, trening, osv. Antagelig må mye av dette tas vekk. Ingen ballkasting, pinnekasting, agility o.l. Være sammen med andre hunder. Gå avslappete turer med lang snor. Og en mengde andre ting, som en privat-time kan finne ut av.

Jeg anbefaler deg å prøve det.

Turid Rugaas