Jeg er i øjeblikket i gang med en 1 1/2 års uddannelse som intruktør (i DK). I den forbindelse har vi haft en del diskutioner mht. kastrtion af hanhunde. Nogle mener at hvis man har en lidt usikker og nervøs anlagt hanhund kan den blive endnu mere usikker og nervøs af at blive kastreret da man ligesom fjerne det maskuline mod. Jeg har aldrig hørt om dette før og er det noget du kender til. hvis det er korrekt er der jo en hel del ting at overveje når man ønsker at få sin hanhund kastreret. Jeg har selv en kastreret hanhund og han blev kastreret primært fordi jeg også har en tæve. Han var 2 år og et par måneder (er nu fyldt 3) da vi fik det gjort. Jeg har ikke mærket nogen umiddelbar ændring i hans temperament bortset fra at hans tidligere hanhunde agresivitet næsten er forsvundet, han har heller ikke taget på i vægt, men er dog blevet lidt mere feminin at se på. At jeg ikke kan mærke nogen forskel kan vel også skyldes den sene alder og mht. til hanhunde agresionerne kan disse jo også være forsvundet fordi han er blevet «voksen» (han er rottweiler og de modnes jo sent). Dog kan jeg da godt få lidt dårlig samvittighed når man nu hører om så mange negative ting ved kastrationen. En anden ting er hvad der sker med tævens temperament hvis hun bliver steriliseret. Også lige et sidste spørgsmål, hvis man har en tæve der bliver falsk drægtig, med opsvulmede patter, men uden at tage ting og sager til sig som hvalpe, er der så en øget chance for kræft i yveret, jeg skal måske lige tilføje at der ikke har været mælk.

Svar fra Veterinær Cecilie Strømstad

Hei
Jeg vet at diskusjonen om hunders temperament etter en kastrasjon /sterilisering er blitt mer og mer vanelig etter hvert som disse inngrep har blitt mer normale og utføre her i Skandinavia. I Norge er det pr lov ikke tillatt å kastrere hanhunder uten at det er medisinsk eller adferdsmessige grunner til det. Det er dog blitt mer og mer vanelig, etter som mange dyrleger er blitt positive til inngrepet. Men også veterinærer diskuterer dette heftig, og du har tilhengere og motstandere av det. Jeg er i utgangspunktet positiv til inngrepet, så lenge folk er klar over evn bivirkninger, ikke minst hva gjelder pels og hold. På tisper blir hunden mer slik tisper er mellom løpetider, og dermed lite endret. Hanhunder kan bli mer sedate, og har mindre behov for å hevde seg. Jeg har og hørt at jakthunder, ol som skal prestere maksimalt, kan få et noe dårligere «drive» enn før. Personlig har jeg inntrykk at mange av motstandere
selv ikke har hatt, eller kjenner godt hunder som har fått utført inngrepet. Mange meninger er bygd på følelser vi overfører til dyra, og ikke noe de nødvendigvis føler selv. Jeg har selv ikke opplevd noen som jeg har fått negativ tilbakemelding fra hva gjelder negative adferds endringer etter operasjon. Jeg har hospitert på klinikk i USA, og der er nesten 95 % av hunder kastrert og sterilisert. Inngrepet utføres som regel på hunder rundt 6 måneders alderen. Jeg oppfattet både selv, og ut fra dyrlegers erfaringer ingen negative konsekvenser av dette hva gjelder adferd. Derimot forekommer knapt livmorsbetennelse og jursvulster i USA. Men en ser noe hyppigere beinbrudd, trolig grunnet økt beinskjørhet hos tisper. En mener tisper som viser innbilt drektighet har økt sjanse for livmorsbetennelse. Jo flere løpetider tispa har vært igjennom , jo større er sjansen for utvikling av jursvulster. Skal du forebygge mot dette, bør tispa steriliseres ung.
Vennlig hilsen Marit Vader, Dyret i Sentrum AS, Narvik