Hej

Jeg har en 3 årig tæve som er veldig kresen. Jeg fordrer lige nu med tørfoder, og det går rimeligt, hvis det tilsættes lidt leverpostej eller dåsemad. Fandt ud af at hun spiste meget bedre ved at jeg fodrede 2 gange om dagen istedet for en.
Problemet er at jeg godt kunne tænke mig at gå over til at fodre barf-lignene. Hun har lidt problemer med sine ører og med fyldte analkirtler, og det siges jo at være godt.
Men hun vil ikke spise det!!
Har læst om barf flere steder, og prøvede som anbefalet at starte med en kyllingevinge. Føj, sagde hunden min, og lod den ligge til næste dag hvorefter halvdelen blev spist. Prøvede igen med samme resultat. store rå okseben vil hun slet ikke ha før de er rådne og fuld af maddikker, hvilket jeg ikke rigtig synes jeg kan aksepterer.
Hun vil spise rå lever, rå æg og har ikke noget broblem med kødben bare de er tilberedt. Er det bare et tilvænningspørgsmål, eller hvad. Og hvordan gør jeg det så bedst.
Håber du har et par tips.
MVH Nille

Svar fra Jan Vidar Dahle

I stor grad er måten hunden din spiser på en tillært vane, både hvor fort den spiser og hva den spiser. Enkelte hunder kan vennes til en ting, og så må man liksom begynne helt forfra igjen ved skifte til noe uvant. Da er løsningen gjerne å blandet maten ekstra godt og gjerne finhakke den. Gi hunden en liten porsjon en gang i døgnet, litt mindre enn du vet den ville spist. Server maten ved å sette skåla med mat i ned på gulvet foran hunden og si ´værsegod´. Ta skåla bort etter cirka ett minutt hvis hunden spiser godt, uansett om maten er oppspist. Hvis hunden ikke er nedi skåla med snuten øyeblikkelig tar du bare bort maten etter cirka 10 sekunder. Ny sjanse om ett døgn. La aldri mat stå tilgjengelig urørt, og unngå å gi mer enn hunden spiser med en gang.

Hunder som bare får mat når de spiser fort og øyeblikkelig får bare i seg det de spiser fort og øyeblikkelig og dør av underernæring etter to til tre måneder om de ikke spiser fort og øyeblikkelig. Du kan ta det helt med ro. Hunden din kommer til å spise det den trenger og kommer ikke til å bli underernært. Men de første to eller tre døgnene skjønner den kanskje ikke poenget. Det tredje eller fjerde døgnet vil den skjønne poenget MEGET GODT.

Høres dette fælt ut, syns du? Du skal i hvert fall vite at det virker, og at viltlevende hunder og alle mine hunder lever med denne situasjonen bestandig og strutter av sunnhet og matglede. Og den dagen hunden virker for tynn eller er syk har den virkelig hjelp av å være drillet i å spise når den får sjansen. Min filosofi er at hundene aldri skal ta mat som en selvfølge. Mat skal være et gledessjokk for dem, en overveldende nyhet. Ett døgn per uke får de ikke mat i det hele tatt, så sant de ikke ligger i hardtrening, og jeg er nøye med å ikke være nøye med tidspunktet de får mat på – dette varierer litt, for å skape uforutsigbarhet og opportunisme. Jeg må også legge til at hundene mine får mat opp til fire ganger i døgnet i perioder med mye trening, og åtte ganger i døgnet i langdistanseløp (hundekjøring), og at jeg derfor har stor, stor nytte av at de har lært å elske mat og raskt hugge innpå.

Husk rent og friskt vann tilgjengelig hele tiden.

Jan Vidar Dahle