Kære Turid Rugaas.
Jeg har med interesse læst dine råd og forslag til, hvordan man skal forholde sig, når 2 hunde skal passere hinanden under en gå-tur, og der kan være optræk til ballade (som f.eks. mellem to hanhunde). I den anledning har jeg et par spørgsmål til dig, som jeg håber, du vil kunne finde tid til at besvare.

Du plejer at skrive, at man tager sin hund i kort snor, ser ligefrem og går forbi med raske skridt – uden at sige et ord til sin hund, hvorefter man belønner den med en godbid, når man har passeret den anden hund.
Mine spørgsmål lyder: Hvis nu ens egen hund under passagen kaster sig ud mod den anden hund og begynder at gø ad den, skal man så stadig ikke sige noget som helst til sin hund (ingen nej, føj eller irettesættelse af nogen art)? Og skal den stadig have belønning bagefter i form af en godbid, selv om den har gøet som en rasende? Jeg vil jo nødig belønne den for en uønsket adfærd – og dermed give den den idé, at den får godbidden, fordi den har været så «dygtig» til at gø!
Hvad mener du?

Et tillægsspørgsmål har jeg også til dig. Min 7 årige schæferhund (han-hund) har den vane, at den ofte lægger sig fladt ned og ikke vil gå længere, når den møder en anden hund – et venlighedstegn, troede jeg, det skulle forestille at være.(?) Når den anden hund er kommet helt hen til ham, sker der imidlertid det, at min hund enten tænder fuldstændigt af og farer lige i hovedet på den anden hund – eller lige det modsatte, at han lige så stille rejser sig, snuser og hilser fredeligt på den anden. Jeg ved aldrig på forhånd, hvilken reaktion, der kommer fra min hunds side, og det gør mig unægtelig noget utryg ved mødet med andre hunde. Det viser sig altid at være hanhundene, han bliver vred på. Men man kan jo ikke altid på forhånd se, om det nu er en han-hund eller en tæve, man møder. Hvad mener du,jeg kan gøre?

På forhånd tak for din hjælp og mange venlige hilsener, Hanne Mørup Bergholdt.
Alias: smut

e-mail: moeruphanne@hotmail.com

Svar fra Turid Rugaas

For det første har du misforstått meg TOTALT. Jeg har aldri sagt at man tar sin hund i kort snor, ser ligefrem og går med raske skritt – hvor i all verden har du fått det fra ?!

Jeg bruker en helt annen teknikk. Når jeg skal passere en annen hund som min hund ikke skal bort til, så gir jeg hunden min en innlært beskjed om å følge med (en smattelyd som betyr akurat det: følg med) , og så går jeg i en bue forbi den andre hunden eller mennesket. Buens størrelse er helt avhengig av hva min hund trenger. Vet jeg at min hund kan reagere på den andre hunden, så blir buen større. Og snoren er helt slakk, og jeg går faktisk SAKTE, for å holde ro over situasjonen, og særlig hvis min hund ønsker å se på den andre mens den passerer. Så roser jeg mens vi går pent forbi.

Skulle hunden min kaste seg ut i snoren, så har jeg gjort den feilen å gå for nære, eller jeg «glemte» å gi hunden beskjed om å følge med. Da stopper jeg bare og står stille, og når det er mulig, lager jeg den lyden som betyr å følge meg, og når hunden da kommer, venter jeg 3 sekunder med å belønne – for at den ikke skal baklengskjede.

Det er min teknikk på dette område (jeg har også andre , men det er først og fremst dette jeg bruker.)

Turid Rugaas