Kære Turid!
Tak for mange gode svar i dette forum, jeg læser mange af dem med stor interesse.
Du har altid så mange gode forslag til, hvordan vi kan få stressede hunde til at falde til ro, så måske har du også nogle ideér til den ene af mine hunde… Hun er ung, 2-3 år, og hos veterinæren bliver hun tjekket jævnligt, hun er helt rask.
Hun er bestemt ikke stresset, tværtimod. Jeg synes hun er alt for rolig, hun ligger næsten hele tiden i sofaen og sover! Faktisk kan man godt sige at hun er doven. Hvis jeg træner oftere, i kortere tid, bliver hun bare mere træt. Hvis jeg træner mindre, er der ingen forandring. Hun sover bare en time ekstra så. På træningspladsen nyder hun ligesåmeget at ligge og se på de andre på afstand, som at lave noget.
Vild leg og bolde interesserer hende IKKE. Klap, kæl og godbidder er OK.
På gåtur følger hun ubesværet med mig, men jeg tror det mest er for min skyld, ikke hendes.
Jeg kunne godt tænke mig at slå turboen til, men jeg kan ikke finde on-knappen, så at sige…
Venlig hilsen
Birgitte