Hej Runar
Jeg har et kompliseret problem som mange velmenende træningskammerater har haft mange teorier om. Men hvem skal jeg egentlig gå til ?
Jeg prøver dig,da det ser ud til at du må have den nødvendige baggrund for at komme med et seriøst bud.
Jeg har to riesenhanner på 6 og 3 år.Ældste «mand» er chef (TROR jeg,).De enes fint den yngste plejer at trække sig fra stridigheder.Kun sjælent med en lille diskussion.
Jeg træner forsvarsarbejde med den yngste.(Dansk politihundeprogram).Her er både bidearbejde og bevogtning af figurant.Han har ret tidligt ( ca.10 mdr.) startet på en underlig adfærd i forbindelse med træning i bidepølse.Han «jumber» /parrer helt vildt på den og på figuranten så snart han kunne komme til det. Jeg nåede til et punkt vor min figurant begyndte at foreslå ueteiske løsninger til problemet og her sagde jeg klart fra og stoppede træningen. Figuranten nåede dog at give os begge en ubehagelig forskrækkelse den sidste gang vi trænede. Fig. lavede et voldsomt udfald med knald fra pisk lige ved siden af hundens hoved,og hans begrundelse var forskrække /aflede hunden til at finde korrekt adfærd.Dette var en klart dårlig oplevelse for hunden.
Jeg gik i tænkeboks med bidearbejdet,og trænede videre på de andre øvelser.(Klikkertræning, ingen brug af aversibel kontrol).Men nu begyndte problemet også at vise sig ved rundering ( hunden blev imellem tiden også ældre = voksen) .Han sprang på figuranterne istedet for at gø. Men hen ad vejen fandt jeg ud af at dette ikke skete når jeg brugte min mand som fig.
Jeg afledte af dette at han måske udløste adfærden p.gr.a voldsom usikkerhed.
Men dertil skal vi så også lægge at der også kan være en medicinsk forklaring. Han lider af mangel på T4homon og får medicin.En periode fik han for meget hvilket udløste restløs stresset adfærd.Det er nu på plads. Jeg talte ved vetarinæren om problemet og blev foreslået en kemisk kastraktion. Dette er også prøvet og har ændret MEGET på adfærden. Jeg kan nu rundere på alle bortset fra folk der er tæveejere( tispe ejere ??) Har de en tæve springer han på dem.
Jeg har taget bidearbejdet op igen med stor succes med fig. der forstår problemet og vi tager stor hensyn til hunden og laver kun ting han synes er sjovt.OG det synes han tydeligt træningen er.Nu er vi så derhenne at adfærden kun sker når han har vundet bidepølsen/ærmet.Vi korrigere ALDRIG adfærden men venter til han stopper af sig selv.Kan jeg gøre noget ved det?
Hjælper en kastraktion eller vil problemet flytte ? Er det overhovedet usikkerhed ???
PS. Hunden er grundigt og fornuftigt socialiseret og er iøvrigt vældig rar og venlig.
Hilsner fra Riesenfan

Svar fra Runar Næss

Hei Riesenfan :o)

Ja – du har nok en håndfull der, med dine to voksne riesen-«herrer».

Ut fra det du skriver og min kunnskap om riesen, så tror jeg ikke det er usikkerhet som skaper den jumbe/parrer atferd. Jeg tror dette er en hormonell forstyrrelse/uballanse, bl.a. fordi du sier kjemisk kastraktion har hjulpet og at han reagerer sterkt på duft av (løpske) tisper. Typisk også er at atferden startet ved 10 mnd.alder (kønnsmodning på riesen). At han rir på armen (bitepøse) kan også ha sin naturlige forklaring i at den dufter av andre hunder/tisper.

At han ikke rir på din man, men bare ukjente figuranter ved rundering kan være gjerne være fordi din man ikke lukter an fremmede hunder og dessuten er en kjent figur med autoritet i «flokken», mens andre figuranter kan ha tispe-lukt, og har heller ingen kjent «status» for din hund. Usikkerhet behøver overhodet ikke være med i bildet.

>Vi korrigere ALDRI adfærden men venter til han stopper af sig selv.Kan jeg gøre noget ved det?

Jeg vil anbefale at du hindrer atferden i å skje så mye som mulig. Den kan ikke straffes vekk, så er har du helt rett at aversjonsteknikker og/eller straff (pr. definisjon) bare vil skape mer frustrasjon og mulig VIRKELIG skape usikkerhet eller frykt – mulig ødelegge muligheten for bitearbeide i all framtid. Figuranter (eller andre) skal UANSETT ikke «trene» din hund uten DIN tillatelse, så det må du bare gjøre helt klart! Men distrahere og avlede bort fra atferden så raskt og så ofte som mulig vil gi alternative atferder, slik at en utslokkning av «jumpingen» kommer lettere, over tid.

Hvis en uønsket atferd (uansett type) skal utslokkes, så krever det at atferden ikke lenger forsterkes. Problemet med mange atferder (som denne) er at de er selvforsterkende! Det vil si at; å få utføre atferden i seg selv er forsterkende! Skal vi således fjerne forsterkeren, så må vi fysisk hindre selve atferden. Helst FØR den har startet! Figuranten i søk må ha verdens beste ball med leverpostei osv.. I bitearbeid må du f.eks. trene tilbakekalling med på «plass/sitt», eller «sitt på avstand» med verdens beste forsterkere, så du kan bryte den uønskede atferden og erstatte den med noe mer passende.

>Hjælper en kastraktion eller vil problemet flytte ?

Jeg vil tro at det er det eneste som kommer til å få dere «helt i mål». Hvis/når problemet i hovedsak er hormonelt, så er det nesten ikke den trening/forsterker som kan konkurrere like sterkt. Uten kastrering kan det bli en tøff kamp. Med kastrering og trening har du med all sannsynlighet løst problemet på relativt kort tid.
Svært mange brukshunder innen søk/RIK(IPO) – og ikke minst førerhunder er kastrert, nettopp for å kontrollere hormonene på et mer «bruksvennlig» nivå. Dette flytter ingen problemer. Og der kommer ingen (vesentlige) nye problemer med kastrering av hannhund. Både du eg din hund får et lavere stress-nivå, og et bedre arbeidsmiljø ;o)

Håper du kan bruke mine råd.
Lykke til :o)

Mvh,
Runar